Ny patient

Velkommen som patient hos Lægehuset Lysbrohøjen. 

Vi vil anstrenge os for at give dig bedst mulig service og behandling ved at have en høj sundhedsfaglig kvalitet, være tilgængelige og fleksible. 

Vores mål er, at du som patient hos os skal opleve en personlig behandling og føle tryghed i samarbejdet med os. Vi tilstræber at være omdrejningspunktet for din behandling i sundhedsvæsenet. For at få de bedste betingelser for at hjælpe dig vil vi bede dig læse nedenstående. 

Første konsultation i klinikken:Du bedes kontakte os telefonisk når du skal  bestille din første konsultation i klinikken. Ved første fremmøde skal du henvende dig i receptionen, så vi kan få dine korrekte data. Vi afsætter som regel ekstra tid den første gang, så vi har tid til at lære dig at kende. Vi tilstræber, at journalen fra din tidligere læge er til stede ved din første konsultation (se nedenfor).

Tidligere journal:
Selv om man på borgerservice kan "klikke af" at tidligere journal bliver sendt frem til os, så fungerer den del af Borgerservice desværre ikke altid. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du kontakter din tidligere læge og beder denne om at sende din tidligere journal til os. Så er vi godt forberedt ved dit første besøg i klinikken. 

Vi oplever stor travlhed på telefonen fra 8.15-9.00. Man kan med fordel ringe senere på formiddagen og dermed ofte undgå kø på linjen.
Klinikkens telefonnr. 82827250 og vi træffes på hverdage kl. 8.15-11.45

Jul og nytår 2025
Vi holder åbent med reduceret bemanding mellem jul og nytår.
Det vil kun være nyopståede/akutte problematikker vi har kapacitet til at hjælpe med disse dage.